- Joined
- Jun 24, 2021
- Messages
- 1,643
- Solutions
- 2
- Reaction score
- 1,751
- Points
- 113
- Deals
- 666
Ketamin og benzodiazepin-beroligende midler
Ketamin er et dissociativt bedøvelsesmiddel med unikke egenskaber, der adskiller det fra andre stoffer. Det bruges medicinsk til anæstesi, men det er også kendt for sin brug til behandling af depression, PTSD og kroniske smerter samt for sine rekreative effekter.
Ketamin virker primært ved at blokere N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorer i hjernen. NMDA-receptorer er en type glutamatreceptor, som er afgørende for excitatorisk neurotransmission (den proces, hvor neuroner aktiverer hinanden). Ved at blokere NMDA-receptorer reducerer ketamin den sædvanlige glutamataktivitet, hvilket ændrer balancen mellem excitatoriske og hæmmende signaler i hjernen. Denne forstyrrelse kan resultere i de dissociative og bedøvende virkninger af ketamin samt dets potentiale til at "nulstille" unormale mønstre af hjerneaktivitet, der findes i tilstande som depression.
På trods af det øger ketamin paradoksalt nok den samlede glutamatfrigivelse ved at virke på hæmmende interneuroner. Denne stigning i glutamat kan forbedre den synaptiske plasticitet, som menes at ligge til grund for de hurtige antidepressive virkninger. Forbedret plasticitet gør det muligt for hjernen at danne nye neurale forbindelser lettere, hvilket kan være afgørende for at "omkoble" hjernen i en terapeutisk sammenhæng.
Ketamins stigning i glutamat fører også til aktivering af en anden type receptor, AMPA-receptorer. Denne aktivering er afgørende for de antidepressive virkninger af ketamin, da den er forbundet med frigivelsen af hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF), et protein, der understøtter neuronernes vækst og overlevelse.
Benzodiazepiner er en klasse af psykoaktive stoffer, der er kendt for deres beroligende, angstdæmpende, muskelafslappende og antikonvulsive egenskaber. De ordineres ofte til behandling af angstlidelser, søvnløshed, krampeanfald, muskelspasmer og alkoholabstinenser.
Benzodiazepiner udøver primært deres virkning ved at øge aktiviteten af gamma-aminosmørsyre (GABA), som er hjernens vigtigste hæmmende neurotransmitter. GABA-A-receptorer er ligand-gatede kloridkanaler på neuroner. Når GABA binder sig til disse receptorer, åbnes kanalen, så kloridioner kan komme ind i neuronen, hvilket gør den mere negativt ladet og mindre tilbøjelig til at udløse et aktionspotentiale (neuronaktivering).
Benzodiazepiner binder sig til et specifikt sted på GABA-A-receptoren, som er forskelligt fra det sted, hvor GABA selv binder sig. Denne binding øger GABA-A-receptorens affinitet for GABA, hvilket betyder, at GABA bindes mere effektivt. Denne øgede binding fører til en større tilstrømning af kloridioner, hvilket resulterer i øgede hæmmende effekter i centralnervesystemet (CNS).
Almindelige eksempler på benzoer:
- Diazepam (Valium): Ordineres ofte mod angstlidelser, muskelspasmer, krampeanfald og alkoholabstinenser. Det har en relativt lang halveringstid, hvilket betyder, at det forbliver aktivt i kroppen i en længere periode.
- Alprazolam (Xanax): Anvendes primært til behandling af angst og panikangst. Det har en relativt kort virkningstid og er effektivt til akut lindring af angstsymptomer.
- Lorazepam (Ativan): Ordineres ofte mod angst, søvnløshed og til at kontrollere akutte anfald (herunder status epilepticus). Det bruges også præoperativt til beroligelse.
- Clonazepam (Klonopin): Anvendes til behandling af panikangst og visse typer anfald. Det har en længere halveringstid sammenlignet med alprazolam, hvilket gør det effektivt til vedvarende behandling.
- Midazolam (Versed): Bruges primært til sedation før kirurgiske indgreb samt til at fremkalde anæstesi og behandle akutte anfald. Det har en meget kort halveringstid og en hurtig virkning.
- Temazepam (Restoril): Ordineres ofte som en kortvarig behandling af søvnløshed, især for at hjælpe med at falde i søvn.
- Oxazepam (Serax): Ordineres typisk mod angst og akutte alkoholabstinenser. Det er et kort- til mellemvirkende benzodiazepin.
Atkombinere ketamin med benzodiazepiner har komplekse virkninger på hjernen, og denne kombination bruges i forskellige kliniske scenarier, selvom den kræver omhyggelig håndtering på grund af potentielle interaktioner.
- Øget sedation og respirationsdepression: Både ketamin og benzodiazepiner er CNS-deprimerende. Når de bruges sammen, er der en øget risiko for overdreven sedation, hvilket fører til dyb døsighed, svimmelhed og potentielt farlig respirationsdepression. Denne kombination er særlig risikabel i ikke-kontrollerede miljøer eller hos personer med eksisterende åndedrætsproblemer.
- Dæmpning af antidepressive virkninger: Flere undersøgelser tyder på, at benzodiazepiner kan reducere effekten af ketamins antidepressive virkninger. Dette menes at ske, fordi benzodiazepiner øger den GABAerge aktivitet, hvilket kan modvirke nogle af ketamins mekanismer, der involverer glutamat- og NMDA-receptormodulation. Som følge heraf kan patienter, der tager benzodiazepiner, opleve mindre udtalte eller korterevarende antidepressive fordele ved ketaminbehandlinger.
- Håndtering af angst og anfald: På den positive side kan benzodiazepiner hjælpe med at håndtere den angst eller uro, som nogle patienter oplever med ketamin, især under eller efter turen. Da ketamin kan sænke anfaldstærsklen, kan benzodiazepiners antikonvulsive egenskaber desuden give beskyttende fordele mod potentielle anfald, især hos højrisikobrugere.
I betragtning af ovenstående anbefaler vi at behandle denne kombination med stor forsigtighed.
Last edited by a moderator: