Lysergsyrediethylamid (LSD): En dybdegående udforskning

Generel information

Lysergsyrediethylamid (LSD), i daglig tale kaldet syre, er et stærkt psykoaktivt stof, der er kendt for sin evne til at fremkalde dybtgående ændringer i opfattelse, humør og bevidsthed. LSD er kemisk klassificeret som en psykedelisk forbindelse og tilhører ergolin-familien og stammer fra lysergsyre, en naturligt forekommende forbindelse, der findes i meldrøje-svampen, som vokser på visse kornsorter, især rug. Syntesen af LSD blev først udført af den schweiziske kemiker Albert Hofmann i 1938 som en del af forskningen i meldrøjealkaloider. Dens psykoaktive egenskaber blev dog først opdaget den 19. april 1943, da Hofmann ved et uheld rørte ved en lille mængde og oplevede dens bevidsthedsændrende virkninger.

LSD-formel og LSD-opløsning

LSD blev kendt i 1950'erne og 1960'erne som en vigtig komponent i modkulturelle bevægelser, især inden for kunst, musik og spiritualitet. Dets tilknytning til personer som Timothy Leary og udforskningen af bevidstheden førte til udbredt interesse for dets potentiale som et redskab til selvopdagelse og transcendens. Men på grund af bekymringer om dets sikkerhed og potentiale for misbrug blev LSD klassificeret som et kontrolleret stof på liste I i USA i 1970, hvilket effektivt satte en stopper for det meste forskning i dets terapeutiske anvendelser.

På trods af sin ulovlighed er LSD stadig et populært rekreativt stof, hvor brugerne søger dets hallucinogene virkninger, som kan omfatte visuelle og auditive forvrængninger, synæstesi og dybe ændringer i tankemønstre og ego-opfattelse. LSD indtages typisk oralt, oftest i form af blotterpapir, der er imprægneret med stoffet, eller som flydende dråber, der absorberes på forskellige underlag. Virkningerne af LSD er dosisafhængige, hvor lavere doser giver mildere ændringer i opfattelsen, og højere doser fører til mere intense psykedeliske oplevelser. Virkningerne varer typisk mellem 6 og 12 timer, og de resterende virkninger kan vare i op til 24 timer eller mere.

LSD-mærker

Selv om LSD ofte forbindes med rekreativ brug, er der løbende interesse for dets potentielle terapeutiske anvendelser. Forskning udført i midten af det 20. århundrede antydede, at LSD kunne være gavnligt i behandlingen af forskellige psykiatriske lidelser, herunder depression, angst og afhængighed. Nylige undersøgelser har også udforsket dets potentiale i forbindelse med pleje ved livets afslutning, især for patienter, der står over for en dødelig sygdom. Juridiske og lovgivningsmæssige barrierer har dog forhindret fremskridt på dette område og begrænset tilgængeligheden af LSD til klinisk forskning og terapeutisk brug.

Fysiske egenskaber

Lysergsyrediethylamid (LSD) har flere karakteristiske fysiske egenskaber, der bidrager til dets unikke egenskaber og anvendelsesmetoder.

Udseende: Ren LSD fremstår typisk som et farveløst, lugtfrit krystallinsk fast stof. Men på grund af sin ekstreme styrke produceres og distribueres LSD ofte i form af et salt for at lette håndtering og dosering. Almindelige saltformer omfatter LSD-tartrat eller LSD-hydrochlorid, som er mere stabile og opløselige end den rene forbindelse.

Opløselighed: LSD har begrænset opløselighed i vand, men er meget opløseligt i organiske opløsningsmidler som ethanol og dimethylsulfoxid (DMSO). Denne opløselighedsprofil påvirker de metoder, der anvendes til syntese, oprensning og formulering i forskellige doseringsformer. Til fritidsbrug opløses LSD almindeligvis i et opløsningsmiddel og påføres et bærende substrat, såsom blotterpapir eller gelatinekvadrater, til oral indtagelse.

Vand 67,02 mg/mL (20 °C) [fri base]

Smeltepunkt:

• LSD-base 80-85 °C
• LSD-tartrat 198-200 °C

LSD-krystaller

Kemiske egenskaber

Lysergsyrediethylamid (LSD) er kendetegnet ved et komplekst udvalg af kemiske egenskaber, der ligger til grund for dets psykoaktive virkninger og farmakologiske aktivitet.

LSD's kemiske struktur består af et bicyklisk ringsystem med en diethyldel bundet til nitrogenatomet. Denne unikke struktur giver LSD en høj potens og selektivitet over for specifikke receptormål i hjernen.

LSD-isomerer

Stereokemi: LSD er en chiral forbindelse med to stereocentre ved kulstofatomerne C-5 og C-8, så der teoretisk set kan eksistere fire forskellige optiske isomerer af LSD. LSD, også kaldet (+)-d-LSD, har den absolutte konfiguration (5R,8R). 5S-stereoisomerer af lysergamider findes ikke i naturen og dannes ikke under syntesen fra d-lysergsyre. Retrosyntetisk kunne C-5-stereocentret analyseres som havende samme konfiguration som alfa-kulstoffet i den naturligt forekommende aminosyre L-tryptofan, forløberen for alle biosyntetiske ergolinforbindelser.

LSD og iso-LSD, de to C-8-isomerer, omdannes dog hurtigt i nærvær af baser, da alfaprotonen er sur og kan deprotoneres og reprotoneres. Ikke-psykoaktivt iso-LSD, som er dannet under syntesen, kan adskilles ved hjælp af kromatografi og kan isomeriseres til LSD.

Rene salte af LSD er triboluminescerende og udsender små glimt af hvidt lys, når de rystes i mørke. LSD er stærkt fluorescerende og lyser blåhvidt under UV-lys. LSD's stereokemi menes at spille en væsentlig rolle i dets farmakologiske virkninger og interaktioner med serotoninreceptorer i hjernen.

Syre-base-egenskaber: LSD er en svagt basisk forbindelse, som kan protoneres eller deprotoneres afhængigt af pH-værdien i omgivelserne. I sin neutrale form findes LSD overvejende som freebase, som er mindre opløselig i vand og mindre biotilgængelig sammenlignet med sine saltformer. Under sure forhold, som f.eks. i maven efter oral indtagelse, bliver LSD protoneret og omdannet til sine vandopløselige saltformer, som f.eks. LSD-tartrat eller LSD-hydrochlorid, hvilket forbedrer dets absorption og biotilgængelighed.

• IUPAC-navn: (6aR,9R)-N,N-diethyl-7-methyl-4,6,6a,7,8,9-hexahydroindolo[4,3-fg]quinolin-9-carboxamid
• CAS-nummer: 50-37-3
• Andre navne: D-lysergsyre diethylamid; N, N-diethyl-D-lysergamid; Lysergsäure diethylamid; LAD; LSD; LSD-25; 9,10-Didehydro-N,N diethyl-6-methylergolin-8-β-carboxamid

Kvalitative tests af reagenser

Eksponering af forbindelser for reagenserne giver en farveændring, som er en indikation af den testede forbindelse.

Syntese-måder

LSD er et ergolinderivat. Det syntetiseres almindeligvis ved at lade diethylamin reagere med en aktiveret form af lysergsyre. Aktiverende reagenser omfatter phosphorylchlorid og peptidkoblingsreagenser som PyBOP.

LSD fra LSA med phosphorylchlorid

LSD fra LSA med PyBOP

Lysergsyre fremstilles ved alkalisk hydrolyse af lysergamider som ergotamin, et stof, der normalt stammer fra ergotsvampen på agarplade; eller, teoretisk muligt, men upraktisk og ualmindeligt, fra ergin (lysergsyreamid, LSA) udvundet af morgenfruefrø. Lysergsyre kan også fremstilles syntetisk, selv om disse processer ikke bruges til hemmelig fremstilling på grund af deres lave udbytte og høje kompleksitet.

Virkninger og dosering

LSD indtages oftest oralt, enten ved at indtage papir, der er imprægneret med stoffet, eller ved at tage flydende dråber direkte på tungen. Blotterpapir, der ofte er udsmykket med farverige designs eller mønstre, er et populært medium til at distribuere LSD, fordi det er nemt at håndtere og dosere. Flydende LSD, som regel opløst i ethanol eller et andet opløsningsmiddel, giver større fleksibilitet i dosering og indtagelse, men kræver omhyggelig måling for at undgå overdosering.

LSD-sukkerterning

Subjektive effekter omfatter ændringer i visuelle mønstre, hallucinatoriske opfattelser, forvrængning af tidsopfattelsen, øget selvrefleksion, abstrakt tænkning, forstærket nydelse af musik, følelser af intens lykke og en formindsket selvfølelse. Brugen af LSD er ofte forbundet med oplevelser, der beskrives som mystiske, og som nogle gange menes at hjælpe med introspektion og personlig udvikling. Det er blevet hyldet som det første moderne entheogene stof, en kategori, der typisk er forbeholdt traditionelle botaniske præparater eller koncentrater.

I modsætning til mange andre ulovlige stoffer er LSD ikke endeligt forbundet med fysiologisk toksicitet eller afhængighedsskabende egenskaber. Ikke desto mindre kan der forekomme negative psykologiske reaktioner som ekstrem angst, følelser af forfølgelse, falske overbevisninger og episoder med psykose, især hos personer, der er disponeret for psykiske lidelser.

Farmakologi

Ifølge forskellige undersøgelser virker LSD som en delvis agonist på de fleste serotoninreceptorundertyper, herunder 5-HT1A-, 5-HT2A-, 5-HT2B-, 5-HT2C- og 5-HT6-receptorerne, med høj affinitet. 5-HT3- og 5-HT4-receptorerne er udelukket. 5-HT5B-receptorer, som ikke er fundet hos mennesker, har også en høj affinitet for LSD.

Mekanismen bag LSD's psykedeliske virkninger menes at være agonistisk (bindende) aktivitet ved 5-HT2A-, 5-HT2C- og 5-HT1A-receptorundertyperne med høj affinitet. Yderligere oplysninger om, hvordan ændret serotoninsignalering kan føre til LSD's karakteristiske kaskade af visuelle og kognitive effekter, findes her. Det skal bemærkes, at mekanismen ikke er fuldt forstået.

LSD's bindingsaffinitet til forskellige receptorer.

Nyere forskning har også vist, at LSD aktiverer andre intracellulære signaleringskaskader end endogent serotonin, selv når det er bundet til de samme receptorsteder. Da intracellulære signalkaskader påvirker genekspressionen, kan LSD-inducerede signalhændelser i cellerne ændre genekspressionen på en uhensigtsmæssig måde, hvilket igen kan føre til ændringer i neuronal tilstand og efterfølgende kognition.

Disse fund er med til at forklare, hvorfor de adfærdsmæssige effekter kan ligne paranoid skizofreni hos mennesker.

Undersøgelsen konkluderer, at akut brug af LSD øger udtrykket af et lille sæt gener i pattedyrhjernen, som er involveret i en lang række cellulære funktioner, der er impliceret i synaptisk plasticitet, glutamatergisk signalering, cytoskeletal arkitektur og måske kommunikation mellem synapsen og kernen.

Derudover har undersøgelser vist, at LSD har bindende effekt på alle dopamin- og alle noradrenalinreceptorer. De fleste serotonerge psykedelika er ikke signifikant dopaminerge, så LSD er unik i denne henseende. Især LSD's agonistiske aktivitet på D2-receptoren har vist sig at bidrage til de subjektive effekter.

Opbevaring

LSD er relativt ustabilt i nærvær af lys, varme og ilt, som kan nedbryde stoffet over tid. For at bevare dets styrke og integritet skal LSD opbevares i et køligt, mørkt og tørt miljø, helst i lufttætte beholdere. Korrekte opbevaringsforhold er afgørende for at bevare kvaliteten af LSD-holdige produkter og minimere nedbrydningen under håndtering og transport.

Konklusion

Lysergsyrediethylamid (LSD) er fortsat et stof med stor interesse og kontrovers, og dets rige historie og komplekse farmakologiske virkninger gør det til et emne med evig fascination. På trods af dets klassificering som et kontrolleret stof på liste I og de juridiske barrierer, der forhindrer forskning, fortsætter LSD med at fængsle både forskere, klinikere og entusiaster. Dets potentielle terapeutiske anvendelser, især inden for mental behandling, berettiger til yderligere undersøgelser under kontrollerede forhold. Desuden understreger LSD's unikke evne til at ændre bevidstheden og fremkalde mystiske oplevelser dens betydning som et redskab til at forstå det menneskelige sind og udforske selve bevidsthedens natur. Etiske overvejelser og sikkerhedshensyn skal dog styre fremtidige forskningsbestræbelser for at sikre en ansvarlig udforskning af LSD's potentielle fordele og risici. Ved at navigere i disse udfordringer med videnskabelig stringens og medfølelse kan vi åbne op for ny indsigt i hjernens arbejde og bane vejen for innovative tilgange til helbredelse og selvopdagelse.

Bibliografi

• Bailey, Keith, Denise Verner og Donald Legault. "Distinktion af nogle dialkylamider af lysergiske og iso-lysergiske syrer fra LSD." Journal of the Association of Official Analytical Chemists 56.1 (1973): 88-99. https://academic.oup.com/jaoac/article-abstract/56/1/88/5711736
• Clark, C. C. "Differentieringen af lysergsyrediethylamid (LSD) fra N-methyl-N-propyl- og N-butylamider af lysergsyre." Journal of Forensic Sciences 34.3 (1989): 532-546. https://asmedigitalcollection. asme.org/forensicsciences/article/34/3/532/1182282
• Harris, Howard A., og Thomas Kane. "En metode til identifikation af lysergsyrediethylamid (LSD) ved hjælp af en mikroskopisk prøveudtagningsanordning med Fourier Transform Infrared (FT/IR)-spektroskopi." Journal of Forensic Sciences 36.4 (1991): 1186-1191. https://asmedigitalcollection. asme.org/forensicsciences/article/36/4/1186/1182776
• https://psychonautwiki.org/wiki/LSD
• https://en.wikipedia.org/wiki/LSD